Tip – til DIY: Genbrugsjuletræ

Foto: me

Hvad paller ikke alt kan bruges til. Fantasien kender ingen grænser – i hvert fald ikke i Skansen ved  Skanseparken. Hvis man tør så kan man endda klatre i træet. Juletræspynten er også lavet af genbrugstræ.

Skansen har lavet deres egen definition på hvad de er og der er virkelig lagt grobund til et meget bredt fundament til uhæmmet kreativitet.

Skansen er ikke en ungdomsklub, ikke en fritidsklub, ikke en aftenskole, ej heller en ungdomsskole eller et plejehjem. Skansen er et hus og en have, hvor alt kan ske, så længe viljen er der. Brugernes tanker og ideer er i fokus, og der er rammer til at lave næsten alt hvad hjertet kan begære, hænderne kan nedfælde, tankerne kan udforme, hammeren kan hamre, og drivhuset kan fremdrive.

Tip – bæredygtig julegaveide

Foto:me

Julemanden har fået travlt med at levere Bykompostspande.

Julegaven som bevarer naturen

Bykompostspanden er den perfekte gave til dig som tænker på naturen og dig som elsker at dyrke haven. Den er praktisk og smart. Du kan kompostere alt dit madaffald på en nem og miljøvenlig måde. Den giver dig en næringsrig kompost som dine planter vil elske. Bykompostspanden skal stå indendørs f.eks. i dit køkken.

Du kan kompostere uden de vanlige gener som rådden lugt og fluer – ingen orme, ingen poser.

BykompostspandenSmid dine madrester sammen med kompost-gær i Bykompostspanden som er udstyret med et tætsluttende låg og er specialdesignet til formålet. Kompost-gær sørger for at dit madaffald omsættes hurtigt uden at rådne.

I løbet af 2 uger er dit madaffald omsat og kan graves direkte i jorden hvor det komposterer færdig på kun 3 uger.

Læs mere på www.byhaver.dk

Byhaver.dk er en spritny Frederiksbjerg virksomhed.
* Sponsoreret

Set på nettet – nyt skater- og parkouranlæg på Frederiksbjerg

Skater fra Skt Annagade skoles skaterbane

Skaterne flytter til Læssøgade Skole i 2014

Sammen med bestyrelsen på Læssøegade Skole og SFO har skaterne udviklet et nyt skatermiljø til erstatning for den skaterbane som lukker på Skt Annagade Skole i 2014.

Et flertal i byrådet har stemt ja til det nye anlæg på Læssøgade Skole.

Skitsen (se foto nederst) er udarbejdet af Nordarch som tidligere har designet Skt Annagade Skoles skaterpark og flere skaterparker rundt omkring i DK.
Læs mere og se flere skitser her

Skateareal på Læssøgade Skole

Skater fra Skt Annagade skole. Foto Maria Ehlert

Set på gaden – urban gardening i Odensegade

Urban gardening i OdensegadeUrban gardening eller guerilla gardening. Det handler om at skabe et grønt rum i  byen.

I Odensegade er urban gardening ikke noget nyt. Her har der været plantet omkring træerne i en del år til glæde for alle dem som kommer forbi.

Bliv inspireret

Fotos er taget med iPhone

Urban gardening i Odensegade

Set på nettet – www.frederiksplads.dk – en ny bydel i bydelen

Sidebemærkning

Frederiks Plads

Billedet er lånt fra frederiksplads.dk

I de kommende år udvikles en ny og attraktiv bydel i centrum af Aarhus (på Frederiksbjerg*) – Frederiks Plads. På grunden, hvor bygningerne fra DSB’s Komponentværksted i dag står, udvikler NCC Property Development A/S sammen med Bricks A/S, som er bygherre på boligdelen, et projekt, der på grund af sine egenskaber og centrale placering vil skabe mere synergi og sammenhæng i hjertet af Aarhus.
Frederiks Plads bliver indrettet som en bydel i byen, hvor bygningerne placeres rundt om et indre torv med træer og græsarealer. Hensigten er at skabe et dynamisk rum, hvor folk passerer igennem og samtidig et lyst og grønt opholdssted for både beboere, gæster og dem, der arbejder på stedet.

Bebyggelsen skal både stå som en skulptur i byens kommende skyline og være i harmoni med byens lavere bygninger ved Jægergårdsgade og samtidig tilføre midtbyen masser af nyt liv.

Bygningerne vil tilpasse sig byens højder og vokser gradvist mod nord fra 5-6-7 etager ved Jægergårdsgade til 14 og 19 etager ved Værk­mestergade.

Primo 2013 ansøges om godkendelse af lokalplan

Ultimo 2013 forventes byggeriet at kunne begynde med nedrivning og udgravning

Primo 2014 forventes byggeriet at kunne begynde

Ultimo 2015 forventes de første erhvervslejemål, butikker og boliger vil være klar til indflytning

Citat fra www.frederiksplads.dk. Se billeder her.

Hvad synes du om byggeriet?

Bygherren understreger at der opstår et dynamisk rum, hvor folk passerer igennem og samtidig et lyst og grønt opholdssted for beboerne. Jeg er spændt på at se om det er et sted hvor folk vil “opholde sig” i virkeligheden, hygge, slappe af, lege, drikke kaffe og nyde de 8 træer og de små strømlinede græsarealer? Er udvikingen og byboernes behov mon ved at løbe fra de designede rum, kassetænkning og arkitekternes stramme linieføring? Vil vi have mere genbrug, personlighed og Urban Gardening?

Forskning i eksistens og samfund: Britisk forskning viser, at deprimerede får det bedre af en gåtur i naturen, og fysisk aktivitet i det grønne kan være et virkningsfuldt supplement til anti-depressiv medicin
Citat fra artikel i Kristelig Dagblad


Nye grønne områder i byen
Som alternativ og til inspiration ses nedenfor 2 fotos (før og efter) af en have i Berlin Kreuzberg (ja, ja, jeg ved godt, det er ikke Frederiksbjerg) som handler om økologi, grønne områder, at dyrke grøntsager, genbrug og fællesskab midt inde i byen. Haven er tilgængelig for alle. Her ses en ny måde at definere grønne områder på.  Læs mere prinzessinnengarten

Prinzessinnengarten.de
Prinzessinnengarten.de
Foto: Marco Clausen / Prinzessinnengarten

* bloggerens tilføjelse

 

Set på nettet – baggårds-loppemarked i Brammersgade

Sidebemærkning

Den 25. maj holder STREET COFFEE og venner baggårdssalg i baggården i Brammersgade 15.

Så har du huset fuld af lopper, du gerne vil sælge eller har du masser af eget design i kælderen, der bare venter på premiere – eller kender du nogen der har – så skriv til staff@streetcoffee.dk og nup en plads i baggården.Streetcoffee

 

Frederiksbjerg – set fra taget på Bruuns Galleri

Sidebemærkning

Udsigt fra Bruuns Galleri bruunsgalleri-6 bruunsgalleri-7 bruunsgalleri-8Ind i mellem er det fedt at se det hele lidt fra oven, f.eks. fra taget på Bruuns Galleri. På taget er der i øvrigt en minigolfbane. Tjek åbningstider her.

Jægergårdsgade fortsætter ned på Havnen (foto nr. 2 fra oven) og når man kigger på billedet er det forståeligt hvorfor Frederiksbjerg ender på bjerg.