Set på gaden – Hvad sker der lige i Jægergårdsgade?

Foto. mePudsigt så hurtigt man glemmer hvad der lå der før den nuværende facade renovering. Men lige for at minde jer om den gamle butik så har jeg fundet et foto i gemmerne. Farvel og tak til glarmester Laier. Rygtet siger, at det er en ny cafe vi kan glæde os til.

Foto: me

Husker du – der kom altid en sporvogn

For togentusiaster findes der en tysk hjemmeside med togbilleder fra hele verden – der i blandt sporvogne fra Frederiksbjerg omkring 1969. Billederne er fotograferet af Kurt Rasmussen.

Her er et videoklip fra Sporvognene i Århus fra youtube. Video er lavet af TelevisionDK

Sporvogn lydfil. Klik på linket her og endnu engang før lydsporet kan høres.

Husker du – snestorm i Hans Broges Gade

Sidebemærkning

Snestorm i Hans broges gade

Hvis du frygter den smule sne, der muligvis falder i den kommende weekend, så kan det umuligt blive værre end det her. Her er et bevis på, at der har været en voldsom snestorm i Hans Broges Gade. Hvornår præcis vides ikke, men det må have været i Sporvognenes tid – før 70’erne. Fotoet fandt jeg i Værestedet i Jægergårdsgade.

Set på gaden – det sidste bagagerumsmarked for i år

Og hold da op hvor var der mange mennesker på et af de mest populære loppemarkeder i Aarhus.

Politikken bragt i juli måned en lang artikel om hvorfor loppemarkeder er så hippe. Og der kommer flere og flere af dem. Antallet af markeder stiger med 30 til 40 % pr. år. Det er blevet cool at tænke i genbrug og at forbruget skal være bæredygtigt.

Læs artiklen http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1687226/krisen-goer-loppemarkeder-hippe/

Husker du – da Tænkeren blev stjålet

Tænkeren

Nu har han siddet der og tænkt i mange år … med en kort afbrydelse da han blev stjålet i 2009. Den dukkede dog op igen.
Det er Jens Ballings skulptur “Homo Sedens” i Ole Rømersgade.


En artikel fra den 24.7.09 skrevet af
ERLING VESTER JACOBSEN til JP

Jens Ballings populære skulptur ”Homo Sedens” i Ole Rømersgade blevet stjålet.
Det er farligt at være skulptur i Århus.

Netop som ”Hval-i-kopter” ved ARoS er blevet repareret efter ødelæggelser, som fagfolk mener er hærværk, har Århus Kommune i går meldt til politiet, at bronze-manden, der udgør den ene del af Jens Ballings ”Homo Sedens” i Ole Rømersgade, er blevet stjålet.

»Jeg håber, at ”Homo Sedens” har været udsat for simpelt hærværk – og at vi finder bronzeskulpturen igen,« siger Jørgen Høgstrup fra Århus Kommune.

»Der går rygter om, at nogle kan finde på at stjæle en skulptur alene på grund af metalværdien. Hvis det er tilfældet, er der ikke store chancer for at få den tilbage,« siger han.

Hvis bronzeskulpturen er gået tabt, håber Jørgen Høgstrup, at billedhugger Jens Balling har en model, så der kan laves en ny støbning.

Jørgen Høgstrup fortæller, at beboerne i kvarteret savner bronze-manden, som forsvandt op til weekenden.

»Vi hører blandt andet, at børnehaver plejer at hilse på manden, når de går forbi. Og det er en populær skulptur i området. Vi må håbe, at den snart er tilbage,« siger han.