Tip – Kvinder, kjoler og klima

By-del.jpg

BY-DEL præsenterer ’Kvinder, Kjoler og Klima’, en temaaften med fokus på bæredygtig kvindemode og der vil være tøjbyttemarked.

Onsdag d. 26. marts klokken 19.30.

Arrangementet finder sted på Frederiksallé 105, 8000
(I den tomme butik, der tidligere var Pihlmarks Antikvarboghandel og Galleri)

ARRANGEMENTET ER GRATIS MEN TILMELDING PÅKRÆVET
Tilmelding kan ske på kj@ve.dk
Spørgsmål rettes til BY-DEL, der kan kontaktes på telefon: 51 25 23 19

OM ARRANGEMETET
Har du lyst til at få et indblik i, hvad bæredygtig mode er? Og står du med noget tøj og accessories, som du aldrig bruger, og som du har lyst til at bytte til noget nyt? Så tøm dit klædeskab.

Du behøver ikke at have tøj med, hvis du blot vil høre de spændende oplæg. Men for at bytte til nyt, kræver det at du har en beklædningsgenstand at bytte med.

Aftenen vil foruden tøjbyttemarked bidrage med en række korte præsentationer fra ildsjæle bag bæredygtige initiativer inden for beklædning.

I løbet af aftenen, vil der blive serveret små forfriskninger og et lille glas.

AFTENENS PROGRAM:

19.30: DØRENE ÅBNES
Tøjet indleveres og veksles til byttejetoner og der vil være en lille forfriskning

20:00: PRÆSENTATIONER
En række korte præsentationer om den bæredygtige garderobe :

BY-DEL – Resecond – WE-RE – Nonshoppers – M.fl.

20:45: BYTTEMARKED
Byttemarked og flere af oplægsholdere vil være tilstede med yderlige præsentation af deres koncept

22:00: DØRENE LUKKES OG TAK FOR NU

OM BY-DEL
BY-DEL er et fællesskab, hvor du ganske gratis kan dele og låne ting med dine naboer. Opret dig som bruger på www.by-del.dk. Formålet er, at vi ved at deles om vores ejendele kan nedsætte forbruget og dermed mindske miljøbelastningen. Deleøkonomien rummer samtidig gode muligheder for øget fællesskab og flere venlige smil.

www.by-del.dk

www.facebook.com/bydel.dk

Tip – til DIY: Genbrugsjuletræ

Foto: me

Hvad paller ikke alt kan bruges til. Fantasien kender ingen grænser – i hvert fald ikke i Skansen ved  Skanseparken. Hvis man tør så kan man endda klatre i træet. Juletræspynten er også lavet af genbrugstræ.

Skansen har lavet deres egen definition på hvad de er og der er virkelig lagt grobund til et meget bredt fundament til uhæmmet kreativitet.

Skansen er ikke en ungdomsklub, ikke en fritidsklub, ikke en aftenskole, ej heller en ungdomsskole eller et plejehjem. Skansen er et hus og en have, hvor alt kan ske, så længe viljen er der. Brugernes tanker og ideer er i fokus, og der er rammer til at lave næsten alt hvad hjertet kan begære, hænderne kan nedfælde, tankerne kan udforme, hammeren kan hamre, og drivhuset kan fremdrive.

Tip – bæredygtig julegaveide

Foto:me

Julemanden har fået travlt med at levere Bykompostspande.

Julegaven som bevarer naturen

Bykompostspanden er den perfekte gave til dig som tænker på naturen og dig som elsker at dyrke haven. Den er praktisk og smart. Du kan kompostere alt dit madaffald på en nem og miljøvenlig måde. Den giver dig en næringsrig kompost som dine planter vil elske. Bykompostspanden skal stå indendørs f.eks. i dit køkken.

Du kan kompostere uden de vanlige gener som rådden lugt og fluer – ingen orme, ingen poser.

BykompostspandenSmid dine madrester sammen med kompost-gær i Bykompostspanden som er udstyret med et tætsluttende låg og er specialdesignet til formålet. Kompost-gær sørger for at dit madaffald omsættes hurtigt uden at rådne.

I løbet af 2 uger er dit madaffald omsat og kan graves direkte i jorden hvor det komposterer færdig på kun 3 uger.

Læs mere på www.byhaver.dk

Byhaver.dk er en spritny Frederiksbjerg virksomhed.
* Sponsoreret

Lige nu – møbeldesigner åbner butik i Frederiks Alle

I 17 år har Charlotte Holm Schau arbejdet som designer i nogle af de største internationale møbelvirksomheder. Nu åbner hun sin egen butik på Frederiks Allé med salg af sit eget unikke møbeldesign.

Alle er velkommen til åbningsreception 1. november fra kl. 17-20, hvor alle er velkomne til at komme forbi til en forfriskning og en snak med Charlotte.

Nedenfor ses FØR og EFTER billeder af Charlottes butik. Billederne er taget med iPhone og EFTER-billederne kan slet ikke leve op til den stemning og atmosfære der er i de nye, smukt indrettede lokaler. Det skal opleves on location.

EFTER renoveringenFacade efter

FØRFacade før

FØRButikslokale før

EFTERBAGEFTER

Receptionen foregår i butikken på Frederiks Allé 114 på Frederiksbjerg

Ud over at sælge sine egne designs, tilbyder Charlotte Holm Schau indretningsrådgivning til både private og virksomheder, og sælger håndplukket second hand i god kvalitet under navnet SOLVEIGS SIGNATURE, eksklusive tapeter, lamper og andet unikt boliginteriør.

Web: www.aroomabove.com
Facebook: www.facebook.com/aroomabove

Vi har mødt – professionelle kunstnere med åbne værksteder

Sidebemærkning

Spor kunstenBagved denne bænk ligger Luise Faurholts værksted i Pontoppidansgade. Hun er en af de mange kunstnere som har et værksted på Frederiksbjerg.

Værkstedet ligger i en kælderbutik som hun deler med en anden kunstner. I weekenden var hun med i arrangementet Spor Kunsten hvor kunstnerne åbner døren med mulighed for et kig ind i deres værksted og en snak.

Men hvorfor kun besøge dem til Spor Kunsten? Ring til kunstnerne, lav en aftale. Jeg kan forestille mig at du er mere end velkommen.
En liste over malere, keramikere, billedkunstnere på Frederiksbjerg finder du under Køb kunst på Frederiksbjerg

Luise Farvholt

Foto: me

Set på gaden – Jurassic Park på Marselisborg Alle

Sidebemærkning

Jurassic ParkHvad der ikke alt kan opleves på Frederiksbjerg, f.eks denne fine udsmykning over indgangsdøren og vinduet på en bygning på Marselisborg Alle.Jurassic Park
Hvem mon der bor her: Steven Spielberg?

Udsmykningen på og i en bygning kan være der alene for at være dekorativ. Det kan f.eks. være mønstre af stuk på muren eller skulpturer på facaderne. Men udsmykningen kan også være knyttet til en funktion: Vinduer og døre kan have en smuk ramme, og overgangen mellem mur og tag kan være pyntet med en flot gesims. Over døre og vinduer kan der være trekantede eller buede partier. Funktionelle elementer som døre, vinduer, søjlegange, karnapper osv. er desuden i sig selv af stor betydning for bygningens udseende.   Udsmykningen på en bygning hænger i høj grad sammen med, hvilken tid bygningen er opført i. En kirke fra barokken vil have flere udsmykninger end en kirke fra vores tid. Det har også betydning, hvad bygningen blev opført til. En bolig til en rig borger vil f.eks. være mere dekoreret end et domhus.   Udsmykningen på en bygning kan også fortælle om, hvad bygningen bruges til. Er udsmykningen f.eks, skulpturer eller relieffer af forfattere, understreges det her gennem arkitekturen, at bygningen er et bibliotek.
Citat fra Dansk Arkitektur Center

Set på gaden – urban gardening i Odensegade

Urban gardening i OdensegadeUrban gardening eller guerilla gardening. Det handler om at skabe et grønt rum i  byen.

I Odensegade er urban gardening ikke noget nyt. Her har der været plantet omkring træerne i en del år til glæde for alle dem som kommer forbi.

Bliv inspireret

Fotos er taget med iPhone

Urban gardening i Odensegade

Set på nettet – baggårds-loppemarked i Brammersgade

Sidebemærkning

Den 25. maj holder STREET COFFEE og venner baggårdssalg i baggården i Brammersgade 15.

Så har du huset fuld af lopper, du gerne vil sælge eller har du masser af eget design i kælderen, der bare venter på premiere – eller kender du nogen der har – så skriv til staff@streetcoffee.dk og nup en plads i baggården.Streetcoffee

 

Lige nu – Kys mig

Sidebemærkning

Kys migWow. Det er altid spændende at gå igennem Ole Rømersgade.

I øjeblikket er der rig mulighed for at få afløb for sin kysse-passion eller drømmen om den forstenede prins som har ventet i 100 år på at blive sat fri af et kys. Det er kun fantasien som sætter grænser for hvad sådan et kys vil kunne føre til.

Det er gratis lige nu :) prøv det.