Tip – Kvinder, kjoler og klima

By-del.jpg

BY-DEL præsenterer ’Kvinder, Kjoler og Klima’, en temaaften med fokus på bæredygtig kvindemode og der vil være tøjbyttemarked.

Onsdag d. 26. marts klokken 19.30.

Arrangementet finder sted på Frederiksallé 105, 8000
(I den tomme butik, der tidligere var Pihlmarks Antikvarboghandel og Galleri)

ARRANGEMENTET ER GRATIS MEN TILMELDING PÅKRÆVET
Tilmelding kan ske på kj@ve.dk
Spørgsmål rettes til BY-DEL, der kan kontaktes på telefon: 51 25 23 19

OM ARRANGEMETET
Har du lyst til at få et indblik i, hvad bæredygtig mode er? Og står du med noget tøj og accessories, som du aldrig bruger, og som du har lyst til at bytte til noget nyt? Så tøm dit klædeskab.

Du behøver ikke at have tøj med, hvis du blot vil høre de spændende oplæg. Men for at bytte til nyt, kræver det at du har en beklædningsgenstand at bytte med.

Aftenen vil foruden tøjbyttemarked bidrage med en række korte præsentationer fra ildsjæle bag bæredygtige initiativer inden for beklædning.

I løbet af aftenen, vil der blive serveret små forfriskninger og et lille glas.

AFTENENS PROGRAM:

19.30: DØRENE ÅBNES
Tøjet indleveres og veksles til byttejetoner og der vil være en lille forfriskning

20:00: PRÆSENTATIONER
En række korte præsentationer om den bæredygtige garderobe :

BY-DEL – Resecond – WE-RE – Nonshoppers – M.fl.

20:45: BYTTEMARKED
Byttemarked og flere af oplægsholdere vil være tilstede med yderlige præsentation af deres koncept

22:00: DØRENE LUKKES OG TAK FOR NU

OM BY-DEL
BY-DEL er et fællesskab, hvor du ganske gratis kan dele og låne ting med dine naboer. Opret dig som bruger på www.by-del.dk. Formålet er, at vi ved at deles om vores ejendele kan nedsætte forbruget og dermed mindske miljøbelastningen. Deleøkonomien rummer samtidig gode muligheder for øget fællesskab og flere venlige smil.

www.by-del.dk

www.facebook.com/bydel.dk

Set på gaden – Jurassic Park på Marselisborg Alle

Sidebemærkning

Jurassic ParkHvad der ikke alt kan opleves på Frederiksbjerg, f.eks denne fine udsmykning over indgangsdøren og vinduet på en bygning på Marselisborg Alle.Jurassic Park
Hvem mon der bor her: Steven Spielberg?

Udsmykningen på og i en bygning kan være der alene for at være dekorativ. Det kan f.eks. være mønstre af stuk på muren eller skulpturer på facaderne. Men udsmykningen kan også være knyttet til en funktion: Vinduer og døre kan have en smuk ramme, og overgangen mellem mur og tag kan være pyntet med en flot gesims. Over døre og vinduer kan der være trekantede eller buede partier. Funktionelle elementer som døre, vinduer, søjlegange, karnapper osv. er desuden i sig selv af stor betydning for bygningens udseende.   Udsmykningen på en bygning hænger i høj grad sammen med, hvilken tid bygningen er opført i. En kirke fra barokken vil have flere udsmykninger end en kirke fra vores tid. Det har også betydning, hvad bygningen blev opført til. En bolig til en rig borger vil f.eks. være mere dekoreret end et domhus.   Udsmykningen på en bygning kan også fortælle om, hvad bygningen bruges til. Er udsmykningen f.eks, skulpturer eller relieffer af forfattere, understreges det her gennem arkitekturen, at bygningen er et bibliotek.
Citat fra Dansk Arkitektur Center

Tip – næste gang du går i byen i Aarhus C …

… og skal have en taxa hjem, så tjek lige re-ride.dk. Her kan du på den mest miljøvenlige vis blive fragtet hjem til Frederiksbjerg igen i en cykeltaxa.

Der er cykeltaxa torsdag, fredag og lørdag nat i Aarhus City.

Re-ride har mange gode tilbud til dig. Du kan  få en guidet tur & sightseeing f.eks på Frederiksbjerg, leje din egen cykeltaxa eller bare en cykel :) og hvis du mangler job, så kan du blive cykeltaxachauffør. Tjek deres hjemmeside …  de bringer også pakker ud.

re-ride.dk

Psst – De mødes i Galleri T. en mørk januar aften …

Sidebemærkning

Jonna Pedersen fra København og Bente Bundsbæk fra Aarhus.

To samtidskunstnere udstiller i Galleri T i Jægergårdsgade hvor de med deres værker belyser ting og steder fra virkeligheden, som normalt er upåagtede. De ønsker at gøre opmærksom på det, som er, men måske ikke altid ses og opleves.

Glæd dig. Det bliver en spændende udstilling i Galleri T.
Fernisering den 17. januar 2013, kl. 19.30 til 21
Udstillingen kan ses indtil den 19. marts

Galleri T, Jægergårdsgade 58, 8000 Aarhus C www.facebook.com/GalleriTroldspejlet og twitter.com/GalleriT

 

Pssst – video med skater på Skt Annagades skole

En video lavet af Simon Skipper
http://skipperphotography.dk/

Skt. Annagade Skole i Aarhus er vel nok et af Danmarks mest kendte og elskede skater steder og det er også med i rigtig mange danske skater-film. Det var den første skatepark i Danmark med beton obstacles. I 2010 blev underlaget også skiftet ud med et betonunderlag.

Citat fra Spot-guiden

http://www.spot-guiden.dk/

Her kan du se flere fotos af skater-banen fra dengang den blev anlagt http://www.nordarch.dk/ongoing/skt-annagade-skole-skatepark/ 

Psst – Kendispar flytter til Jægergårdsgade

Aarhus vel nok mest kendte par, sanger og musiker Thomas Helmig og model, psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen har sat deres 16 millioner kroner dyre villa i Risskov til salg. Heldigvis er det ikke en skilsmisse, der er på trapperne. Parret trænger tværtimod blot til luftforandring, og flytter derfor til byen.

Frederiksbjerg.net har et godt bud på, hvor parret kunne tænkes at flytte hen. I oktober 2010 skrev ugebladet Se & Hør nemlig om, hvordan Thomas Helmig jævnligt overnattede i den lejlighed, han har i forbindelse med sit pladestudie i Jægergårdsgade. Og mon ikke, det er den lejlighed, parret nu flytter ind i.

Vi byder Thomas og Renée velkommen til Frederiksbjerg!

Psst – vi har hørt at Jægergårdsgade får en cocktail-bar

det gamle apotek

Tjek lige huset i Jægergårdsgade hvor der før var apotek. Her sker der noget. Der er  kommet træplader foran vinduerne – sikkert fordi der snart skal bygges om … og rygtet siger, at der i det tidligere apotek kommer en cocktailbar med tilhørende restaurant :)

Update 4. maj af mhl: Ifølge ejerne af den nye restaurant og cocktailbar, slår det nye sted dørene op engang i juni måned.