Bymiljø – Frederiksbjerg-gruppen – hvem er det?

Sidebemærkning

 – en interessegruppe af borgere der arbejder for by-miljøet på Frederiksbjerg

Frederiksbjerg-gruppen har i dag 115 registrerede medlemmer, som bor i følgende gader:
Jægergårdsgade, Ole Rømers Gade, Skt. Pauls Gade, Bülowsgade, Montanagade, Skt. Anna Gade, Godthåbsgade, Istedgade, Fredericiagade, Dybbølsgade og Helgolandsgade.
Har du lyst til at støtte arbejdet med at udvikle by-miljøet omkring Jægergårdsgade. Har du lyst til at være med til at udbrede kendskabet til www.stopprojektet.dk og gruppens arbejde.
www.stopprojektet.dk kan man tilmelde sig Frederiksbjerg-gruppen. Herved kan man sikre sig indflydelse og få løbende information.
_
By-miljøet omkring Jægergårdsgade
Sagen omkring byggeriet af endnu et supermarked i Jægergårdsgade kører stadigvæk. Du kan følge med i sagen og være aktiv medspiller i Frederiksbjerg-gruppen.
_
jægergårds_by

Det er for alle – fællesspisning på Skansen

Foto:meKære alle interesserede i fællesspisninger på Skansen
.
Det er efterhånden lang tid siden, der har været fællesspisning! Det bliver der nu gjort noget ved her i efteråret, hvor kulden køler og mørket mærkes:
.
“De unge” på Skansen er så søde at indbyde alle i kvarteret til fællesspisning 
med hjemmelavet suppe og hjemmebragt brød
på Skansen onsdag d. 13. november kl. 18.
Betaling er 20 kr. pr. person, som man bedes medbringe på dagen
(børn op til fire år er gratis)
.
Tilmelding til “suppedasen” foregår til Casper Husted, daglig leder af Skansen, på cash@aarhus.dk.
.
Send gerne invitationen videre til venner, bekendte, skolevenner og naboer i kvarteret.
.
Håber vi ses på Skansen :-)
.
Bedste hilsener
Jeppe, beboer på Frederiksbjerg og den glade formidler af det dejlige tilbud

.

Foto: me

Tip – Schweizerbageriet bager glutenfrit brød

Sidebemærkning

Fin lille video hvor Tine Lajer Petersen fortæller om det nye brødudvalg med glutenfrit brød i Schweizerbageriet.
I mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af glutenallergi og foruden dem er der mange som prøver at undgå gluten af flere forskellige årsager.

Du kan læse mere om emnet på Anette Harbeck Olesens side Mad for Livet og finde opskrifter på glutenfri kost. Du kan komme på kursus hos Lone Boel Stiller fra Milleflora i bagning af glutenfrit brød og kager.

Se også listen over de andre butikker, hvor du kan købe glutenfri mad og brød på Frederiksbjerg her på denne side. 

Send gerne links hvis du kender flere steder på Frederiksbjerg hvor man kan købe og spise glutenfrit.

Set på nettet – nyt skater- og parkouranlæg på Frederiksbjerg

Skater fra Skt Annagade skoles skaterbane

Skaterne flytter til Læssøgade Skole i 2014

Sammen med bestyrelsen på Læssøegade Skole og SFO har skaterne udviklet et nyt skatermiljø til erstatning for den skaterbane som lukker på Skt Annagade Skole i 2014.

Et flertal i byrådet har stemt ja til det nye anlæg på Læssøgade Skole.

Skitsen (se foto nederst) er udarbejdet af Nordarch som tidligere har designet Skt Annagade Skoles skaterpark og flere skaterparker rundt omkring i DK.
Læs mere og se flere skitser her

Skateareal på Læssøgade Skole

Skater fra Skt Annagade skole. Foto Maria Ehlert

Set på nettet – Byens bedste på Frederiksbjerg

Sidebemærkning

Her er de nominerede til Byens bedste i den hyggeligste bydel i Aarhus. Stem på Byens Bedste 2013. Afstemningen løber fra mandag 3. juni kl. 12 frem til tirsdag 5. november kl. 10.

Byens bedste

Byens bedste børneoplevelse:
DGI Huset, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C

Byens bedste flirtested:
Sct. Pauls Apothek, Jægergårdsgade 76, Aarhus C

Byens bedste cafe:
Street Coffee, Brammersgade 15, 8000 Aarhus C

Byens bedste frisør:
Haarfein, Jægergårdsgade 41, 8000 Aarhus C

Byens bedste service:
Deli’en, Jægergårdsgade 7, Aarhus C
SlagterRiget, M.P. Bruuns Gade 64, Aarhus C

Byens bedste smykkeforretning:
Sct. Mathias Ure, Bruun’s Galleri, M.P. Bruuns Gade 25, Aarhus C
Vibholm Guld og Sølv, Bruun’s Galleri, Aarhus C

Byens bedste sportsforretning:
Stadium, Værkmestergade 25, Aarhus C

Byens bedste sushi:
Restaurant SaiChi, Jægergårdsgade 81, 8000 Aarhus C

Byens bedste søde tand:
Summerbird, Bruuns Galleri, 8000 Aarhus
Misto, M.P. Bruuns Gade 60, 8000 Aarhus C

Byens bedste ølsortiment:
Peter Gift, M. P. Bruuns Gade 28, Aarhus C

Set på nettet – www.frederiksplads.dk – en ny bydel i bydelen

Sidebemærkning

Frederiks Plads

Billedet er lånt fra frederiksplads.dk

I de kommende år udvikles en ny og attraktiv bydel i centrum af Aarhus (på Frederiksbjerg*) – Frederiks Plads. På grunden, hvor bygningerne fra DSB’s Komponentværksted i dag står, udvikler NCC Property Development A/S sammen med Bricks A/S, som er bygherre på boligdelen, et projekt, der på grund af sine egenskaber og centrale placering vil skabe mere synergi og sammenhæng i hjertet af Aarhus.
Frederiks Plads bliver indrettet som en bydel i byen, hvor bygningerne placeres rundt om et indre torv med træer og græsarealer. Hensigten er at skabe et dynamisk rum, hvor folk passerer igennem og samtidig et lyst og grønt opholdssted for både beboere, gæster og dem, der arbejder på stedet.

Bebyggelsen skal både stå som en skulptur i byens kommende skyline og være i harmoni med byens lavere bygninger ved Jægergårdsgade og samtidig tilføre midtbyen masser af nyt liv.

Bygningerne vil tilpasse sig byens højder og vokser gradvist mod nord fra 5-6-7 etager ved Jægergårdsgade til 14 og 19 etager ved Værk­mestergade.

Primo 2013 ansøges om godkendelse af lokalplan

Ultimo 2013 forventes byggeriet at kunne begynde med nedrivning og udgravning

Primo 2014 forventes byggeriet at kunne begynde

Ultimo 2015 forventes de første erhvervslejemål, butikker og boliger vil være klar til indflytning

Citat fra www.frederiksplads.dk. Se billeder her.

Hvad synes du om byggeriet?

Bygherren understreger at der opstår et dynamisk rum, hvor folk passerer igennem og samtidig et lyst og grønt opholdssted for beboerne. Jeg er spændt på at se om det er et sted hvor folk vil “opholde sig” i virkeligheden, hygge, slappe af, lege, drikke kaffe og nyde de 8 træer og de små strømlinede græsarealer? Er udvikingen og byboernes behov mon ved at løbe fra de designede rum, kassetænkning og arkitekternes stramme linieføring? Vil vi have mere genbrug, personlighed og Urban Gardening?

Forskning i eksistens og samfund: Britisk forskning viser, at deprimerede får det bedre af en gåtur i naturen, og fysisk aktivitet i det grønne kan være et virkningsfuldt supplement til anti-depressiv medicin
Citat fra artikel i Kristelig Dagblad


Nye grønne områder i byen
Som alternativ og til inspiration ses nedenfor 2 fotos (før og efter) af en have i Berlin Kreuzberg (ja, ja, jeg ved godt, det er ikke Frederiksbjerg) som handler om økologi, grønne områder, at dyrke grøntsager, genbrug og fællesskab midt inde i byen. Haven er tilgængelig for alle. Her ses en ny måde at definere grønne områder på.  Læs mere prinzessinnengarten

Prinzessinnengarten.de
Prinzessinnengarten.de
Foto: Marco Clausen / Prinzessinnengarten

* bloggerens tilføjelse

 

Set på nettet – baggårds-loppemarked i Brammersgade

Sidebemærkning

Den 25. maj holder STREET COFFEE og venner baggårdssalg i baggården i Brammersgade 15.

Så har du huset fuld af lopper, du gerne vil sælge eller har du masser af eget design i kælderen, der bare venter på premiere – eller kender du nogen der har – så skriv til staff@streetcoffee.dk og nup en plads i baggården.Streetcoffee