Historien om – Frederiksbjerg

byvandring-0018

Kære byvandrer,
foråret er så småt ved at være over os, og en ny sæson med byvandringer venter. Havde du ikke mulighed for at gå med i efteråret, får du nu chancen, når årets første tur bliver med fokus på Frederiksbjerg – et af byens hyggeligste områder.

Frederiksbjerg voksede frem sidst i 1800-tallet, da Aarhus var i vild vækst. På blot 50 år voksede byen fra 10.000 til 50.000 indbyggere. Mange mennesker kom fra landet for at søge nye muligheder i byen – og mange af dem bosatte sig i det nye kvarter: Frederiksbjerg. Her både boede og arbejdede de, og herfra oplevede de, at byen blev moderne. På denne tur skal vi blive klogere på området og dets historie.

_
Søndag den 6. april kl. 11 (rundstykker, te og kaffe fra kl. 10.30. Se mere herunder)
Mødested: Estate Søren Voetmann – M. P. Bruunsgade 35
Pris: 90 kroner, der betales kontant på dagen
Varighed: ca. 1,5 time
_
Der er kun 25 pladser, så tilmelding er nødvendig. Tilmelding foregår via denne mail: byvandringer@gmail.com. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
_
Turen gennemføres ved minimum 10 deltagere. Turen aflyses i tilfælde af for få tilmeldinger og/eller dårligt vejr. Tilmelding skal ske senest fredag den 4. april. Du får besked om turen gennemføres direkte i din indbakke lørdag den 5. april senest kl. 18.
EKSTRA: Vi mødes hos ejendomsmægler Estate Søren Voetmann i M. P. Bruunsgade 35, hvor dagens arrangement starter med fortællinger om Frederiksbjerg i forretningen, inden vi begiver os ud i kvarteret.
_
Fra kl. 10.30 byder Estate på rundstykker, kaffe og te. Benyt lejligheden til at se den spændende forretning, hvor du kan finde historier om og billeder af bygninger, gader og kvarterer i Aarhus – og masser af litteratur om byens historie, arkitektur og design.
_

2 tanker om "Historien om – Frederiksbjerg"

  1. Hej og øv!
    Den byvandring ville jeg MEGET gerne deltage i, men vi er på ferie d.6.4.
    Er der mulighed for, at der bliver lavet en tilsvarende tur på et senere tidspunkt?
    Hilsen Gertie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>