Jeg smuttede lige forbi København og gik ned ad en sidegade til Nørrebrogade. Her fandt jeg et lille møntvaskeri camoufleret som en cafe og bar. Det så rigtig hyggeligt ud og der sad en del mødre med deres barnevogne og hyggede omkring en kop kaffe og lidt snack en solskinseftermiddag medens vaskemaskinerne kørte på højtryk i det bagerste rum. Foran baren var der en lang reol fyldt op med paperback-bøger sorteret efter farve. Meget elegant.
Vi har et møntvaskeri på Frederiksbjerg. Det ligger i Skt Paulsgade. En lille cafe kunne måske gøre det lidt mere attraktivt at bruge møntvasken :) … også når man ikke skal vaske tøj.


