Lige nu – Kondomeri åbner i Jægergårdsgade

Den i forvejen mangfoldige butiksgade, Jægergårdsgade, får 1. juni selskab af endnu en spændende butik, nemlig et kondomeri, som åbner i lokalet mellem tegneseriebutikken Stribeladen og Strikkebutikken i Jægergårdsgade 46.

“Condomeriet” er en del af Sex & Sundhed, der er et uafhængigt forebyggelsescenter indenfor sundhedsområdet, der særligt beskæftiger sig med sund seksualitet, seksualundervisning for unge, og forebyggelse og oplysning om sexsygdomme.

“Vi vil gerne med Condomeriet tilbyde nem og hurtig adgang til prævention og samtidig kunne give basal vejledning til unge og andre, der indimellem kan synes det er svært helt at få styr på hvordan man bedst beskytter sig mod sexsygdomme. Med Condomeriet sikrer vi, at den nyeste viden om beskyttelse mod sexsygdomme bogstaveligt talt er tilstede i gadeplan”, siger Helle Stærmose, der er daglig leder hos Sex & Sundhed, til Århus Stiftstidende

Udgangspunktet i kondomerierne er, at sex er dejligt og sjovt og en vigtig del af livet, som skal nydes og passes godt på. Kondomerierne drives af frivillige, og i Aarhus søger Sex & Sundhed stadig folk til at stå i butikken. Overskuddet går til oplysning om sikker sex, hiv/aids og andre sexsygdomme.

Der ligger allerede kondomerier i København, Odense og Randers.r

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>