Frederiksbjerg – den hyggeligste bydel

forside1På vegne af Frederiksbjerg-gruppens bestyrelse opfordres I hermed til at deltage når Aarhus Kommune inviterer til Borgermøde og Høring om:

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan 2013:
FREDERIKSBJERG – KVARTERET OMKRING JÆGERGÅRDSGADE OG OLE RØMERS GADE

Borgermøde: DEN 24. NOVEMBER 2014 KL. 19.30
STED: RÅDHUSET I RECEPTIONSLOKALET VED RÅDHUSHALLEN.

Høringsperiode:
Kommentarer, idéer og forslag til kommuneplantillæg nr. 2 kan herudover fremsendes inden høringsfristens udløb den 19. december 2014 til:

byudviklingogmobilitet@aarhus.dk

Forslaget til kommuneplantillæg om Frederiksbjerg kan ses her:
http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Byudvikling-og-Mobilitet/Annoncer/2014/Forslag-til-Kommuneplantillaeg-nr-2.pdf
(PDF-fil 38 MB)

For yderligere info se www.stopprojektet.dk

Historien om – Frederiksbjerg

Sidebemærkning

byvandring-0018

Kære byvandrer,
foråret er så småt ved at være over os, og en ny sæson med byvandringer venter. Havde du ikke mulighed for at gå med i efteråret, får du nu chancen, når årets første tur bliver med fokus på Frederiksbjerg – et af byens hyggeligste områder.

Frederiksbjerg voksede frem sidst i 1800-tallet, da Aarhus var i vild vækst. På blot 50 år voksede byen fra 10.000 til 50.000 indbyggere. Mange mennesker kom fra landet for at søge nye muligheder i byen – og mange af dem bosatte sig i det nye kvarter: Frederiksbjerg. Her både boede og arbejdede de, og herfra oplevede de, at byen blev moderne. På denne tur skal vi blive klogere på området og dets historie.

_
Søndag den 6. april kl. 11 (rundstykker, te og kaffe fra kl. 10.30. Se mere herunder)
Mødested: Estate Søren Voetmann – M. P. Bruunsgade 35
Pris: 90 kroner, der betales kontant på dagen
Varighed: ca. 1,5 time
_
Der er kun 25 pladser, så tilmelding er nødvendig. Tilmelding foregår via denne mail: byvandringer@gmail.com. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
_
Turen gennemføres ved minimum 10 deltagere. Turen aflyses i tilfælde af for få tilmeldinger og/eller dårligt vejr. Tilmelding skal ske senest fredag den 4. april. Du får besked om turen gennemføres direkte i din indbakke lørdag den 5. april senest kl. 18.
EKSTRA: Vi mødes hos ejendomsmægler Estate Søren Voetmann i M. P. Bruunsgade 35, hvor dagens arrangement starter med fortællinger om Frederiksbjerg i forretningen, inden vi begiver os ud i kvarteret.
_
Fra kl. 10.30 byder Estate på rundstykker, kaffe og te. Benyt lejligheden til at se den spændende forretning, hvor du kan finde historier om og billeder af bygninger, gader og kvarterer i Aarhus – og masser af litteratur om byens historie, arkitektur og design.
_

Tip – Kvinder, kjoler og klima

By-del.jpg

BY-DEL præsenterer ’Kvinder, Kjoler og Klima’, en temaaften med fokus på bæredygtig kvindemode og der vil være tøjbyttemarked.

Onsdag d. 26. marts klokken 19.30.

Arrangementet finder sted på Frederiksallé 105, 8000
(I den tomme butik, der tidligere var Pihlmarks Antikvarboghandel og Galleri)

ARRANGEMENTET ER GRATIS MEN TILMELDING PÅKRÆVET
Tilmelding kan ske på kj@ve.dk
Spørgsmål rettes til BY-DEL, der kan kontaktes på telefon: 51 25 23 19

OM ARRANGEMETET
Har du lyst til at få et indblik i, hvad bæredygtig mode er? Og står du med noget tøj og accessories, som du aldrig bruger, og som du har lyst til at bytte til noget nyt? Så tøm dit klædeskab.

Du behøver ikke at have tøj med, hvis du blot vil høre de spændende oplæg. Men for at bytte til nyt, kræver det at du har en beklædningsgenstand at bytte med.

Aftenen vil foruden tøjbyttemarked bidrage med en række korte præsentationer fra ildsjæle bag bæredygtige initiativer inden for beklædning.

I løbet af aftenen, vil der blive serveret små forfriskninger og et lille glas.

AFTENENS PROGRAM:

19.30: DØRENE ÅBNES
Tøjet indleveres og veksles til byttejetoner og der vil være en lille forfriskning

20:00: PRÆSENTATIONER
En række korte præsentationer om den bæredygtige garderobe :

BY-DEL – Resecond – WE-RE – Nonshoppers – M.fl.

20:45: BYTTEMARKED
Byttemarked og flere af oplægsholdere vil være tilstede med yderlige præsentation af deres koncept

22:00: DØRENE LUKKES OG TAK FOR NU

OM BY-DEL
BY-DEL er et fællesskab, hvor du ganske gratis kan dele og låne ting med dine naboer. Opret dig som bruger på www.by-del.dk. Formålet er, at vi ved at deles om vores ejendele kan nedsætte forbruget og dermed mindske miljøbelastningen. Deleøkonomien rummer samtidig gode muligheder for øget fællesskab og flere venlige smil.

www.by-del.dk

www.facebook.com/bydel.dk

Lige om lidt – siger Pihlmark farvel

Foto: meFoto:meFoto: meEfter 25 år i Frederiks Alle med en af de meget få og ganske særlige butikker hvor man næsten kunne få lige den bog man ledte efter – vel at mærke brugt – slukker og lukker Henning Pihlmark. Bøgerne er solgt. Der er lidt grafik og malerier tilbage. Måske kan du nå det endnu – at lave dagens kunstkup – hvis du er hurtig

“Rumour says”: Der kommer en restaurant!

Set på gaden – Hvad sker der lige i Jægergårdsgade?

Foto. mePudsigt så hurtigt man glemmer hvad der lå der før den nuværende facade renovering. Men lige for at minde jer om den gamle butik så har jeg fundet et foto i gemmerne. Farvel og tak til glarmester Laier. Rygtet siger, at det er en ny cafe vi kan glæde os til.

Foto: me

Kære Bilejer og beboer på Frederiksbjerg

I disse dage sender Aarhus Kommune en høring om gæste- og
beboerparkering på Frederiksbjerg (Område 5). Alle os, der bor på
Frederiksbjerg, bliver bedt om at tage stilling til to enkle ændringer af
parkeringsreglerne, som kan være med til at forbedre parkerings-
forholdende for beboerne i området.

Ændringer:
1. Kun 1 times fri parkering i Område 5 i stedet for 2 timer, hvis man
ikke har beboerparkering.
2. Beboerparkering indføres også om søndagen.

Foto: meFotoet er fra Istedgade. Det er rent tilfældigt. Bilerne på dette billede har ikke noget med sagen at gøre.

Målet med ændringerne er, at få kunderne i Bruun’s Galleri og midtbyen til
at bruge P-huset i Bruun’s Galleri, sådan at vi beboere på Frederiksbjerg
kan få plads til både vores biler og gæster i både i hverdagen, i weekenden
og ved juletid.

Hjælp med at få ændringerne gennemført. Svar på høringen, senest
den 24. januar.

Fakta om parkering i Område 5:

• Bruun’s Galleri P-hus: 9 kr. pr. 30 minutter – dårligt skiltet og derfor altid
ledige pladser.

• Biografgængere kan parkere gratis om aftenen, og Kvickly giver den
første time gratis.

• Den planlagte udvidelse af Bruun’s Galleri indeholder ikke flere P-
pladser, da belægningsprocenten i det nuværende P-hus er lav.

• Bor man på Frederiksberg kan man online nemt købe et Område 5
dagskort til gæster for kun 27 kr.

Lyst til at hjælpe!

Kontakt Mads: Mads@Hedelund.net

Tip – til DIY: Genbrugsjuletræ

Foto: me

Hvad paller ikke alt kan bruges til. Fantasien kender ingen grænser – i hvert fald ikke i Skansen ved  Skanseparken. Hvis man tør så kan man endda klatre i træet. Juletræspynten er også lavet af genbrugstræ.

Skansen har lavet deres egen definition på hvad de er og der er virkelig lagt grobund til et meget bredt fundament til uhæmmet kreativitet.

Skansen er ikke en ungdomsklub, ikke en fritidsklub, ikke en aftenskole, ej heller en ungdomsskole eller et plejehjem. Skansen er et hus og en have, hvor alt kan ske, så længe viljen er der. Brugernes tanker og ideer er i fokus, og der er rammer til at lave næsten alt hvad hjertet kan begære, hænderne kan nedfælde, tankerne kan udforme, hammeren kan hamre, og drivhuset kan fremdrive.