Psst – De mødes i Galleri T. en mørk januar aften …

Sidebemærkning

Jonna Pedersen fra København og Bente Bundsbæk fra Aarhus.

To samtidskunstnere udstiller i Galleri T i Jægergårdsgade hvor de med deres værker belyser ting og steder fra virkeligheden, som normalt er upåagtede. De ønsker at gøre opmærksom på det, som er, men måske ikke altid ses og opleves.

Glæd dig. Det bliver en spændende udstilling i Galleri T.
Fernisering den 17. januar 2013, kl. 19.30 til 21
Udstillingen kan ses indtil den 19. marts

Galleri T, Jægergårdsgade 58, 8000 Aarhus C www.facebook.com/GalleriTroldspejlet og twitter.com/GalleriT

 

Oplev – 4 talentfulde kunstnere i Galleri T i Jægergårdsgade

Decemberudstilling med

Faranak Sohi, Anja Christensen, Eric Fajardo og Jimi Holstebro
4 kendte og talentfulde østjyske kunstnere som viser maleri og tegning.

Fernisering den 6. december kl. 19.30 til 21

Mød de 4 kunstnere til ferniseringen i Galleri T
Galleriets facebookside
Galleriets twitterprofil

Galleri T viser fortrinsvis talentfulde østjyske kunstnere fra Det Jyske Kunstakademi og Kunstakademiet i Vestergade. Galleriet deler lokaler med frisørsalonen Troldspejlet. Denne kombination af galleri og frisørsalon gør, at kunsten når ud til et bredere publikum. Galleriet ønsker at blive en lille kunstscene til glæde for det lokale kunstmiljø og byens borgere. Tanken er at skabe et rum, hvor kunstneren får frie hænder til at udfolde sig uden for megen kuratorisk indblanding.

Galleri T, Jægergårdsgade 58, 8000 Aarhus C


Tegning af Anja Christensen

Oplev – fernisering i Galleri i Troldspejlet

Sidebemærkning

Nu kommer udstillingen med Jimi Holstebro.
Der er fernisering den 8. november kl. 19.30 i Galleri i Troldspejlet/Galleri T i Jægergårdsgade 58.

Kom og oplev hans helt nye billeder.

Storbyers larm, den overdøvende stilhed og historierne der fortælles i mellemrummene.
En fortolkning af hverdagens mundanitet fortolket i streger.

Jimi Holstebro inviterer til et smugkig ind i en verden hvor tiden stilles i bero. Der inhaleres stilstand og der iværksættes en søgen efter det skønne i hverdagens trivialiteter.

Med inspiration i det grafiske og en fascination fra tegneserier tegner og farver billedkunstneren, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, værker der leger med den gammelkendte fortælling om kunstnerens fordybelse i og ophøjelse af den fantastiske dagligdags monotone genkendelighed.

Oplev – en af samtidens største kvindelige kunstkeramikere

i Kähler and Friends, i M.P. Bruunsgade 41, 8000 Aarhus den 4. oktober, hvor der ogsåŒ bydes pŒå bobler og lidt sødt fra kl. 13-17.30.

Louise Hindsgavl er i forvejen kendt for sine provokerende porcelænsfigurer. I sit arbejde ønsker Louise Hindsgavl at vise os verden, som den er, og for at gøre det, bruger hun bl.a. provokationen, tvivlen og humoren som udtryksform – og denne gang er ingen undtagelse. Med sine figurer for Kähler lader Louise Hindsgavl den fascinerede fajance fortælle tre tankevækkende historier om den moderne kvindes muligheder og betingelser.

Kom og mød Louise – og se de tre fantastiske figurer skabt i et helt unikt samarbejde med KäŠhler Design.

 

Set på gaden – en vinget hest i Horsensgade

I Horsensgade er der pludselig en større ombygning i gang. Der åbner nemlig en butik med det poetiske navn Pegasus II og der sælges antikviteter, design, rariteter og kunst.

Tak til Wikipedia for historien om den vingede hest Pegasus :)

Pegasus (fra græsk: Πήγασος Pégasos) er i den græske mytologi en vinget hest, der er søn af Poseidon og Medusa. Den blev til af Medusas blod, da Perseus huggede hovedet af hende. Pegasus er symbol på digternes inspiration, har fået opkaldt et stjernebillede efter sig og bliver brugt som ridehest af Zeus, når han har travlt.

Med sit hovslag åbnede den Hippokrene, musernes kilde på Helikon – den der drak af kildens vand blev inspireret til at digte og synge. Pegasus er symbol på digterevnen eller digtningen.

Set på nettet – tomme butikker får liv

På Frederiksbjerg er der tomme butikker hist og pist. Det kan være et problem når de ikke kan lejes ud hurtigt.
Her er en ide til forskønnelse af gader, ved at tomme butikker og butiksruder får noget indhold. Til det formål kan man hente inspiration af projektet ‘Made in Geelong’ : http://madeingeelong.org/

Det er et Australsk projekt i byen Geelong, hvor tomme butikslokaler er blevet lejet/lånt ud til kunstnere og kulturprojekter, der så har fået adgang til lokalerne mod at kunne flytte ud hurtigt, når en lejer er fundet.

Skal der være kunst/kunsthåndværk i tomme butikker indtil de bliver lejet ud?

Se resultat

Loading ... Loading ...

 

Jægergårdsgade

PROPOSE A PROPERTY

Made In Geelong is designed to bring life back to the Geelong CBD by allowing artists, artisans, craftspeople and community groups to undertake quality projects in otherwise empty buildings. It is a strategy designed to turn around decades of decay through high quality, low capital creative and place making projects.

Made In Geelong relies on the support of property owners who have vacant buildings within the Geelong CBD to make them available for this project. Property owners can define the terms they wish to make a building available on, select the project that takes place in them, and can participate on either a long term or short term basis.

Lige nu – kunstner fra Latinamerika leder efter et udstillingslokale

Olaf Zhiga

Olaf Zhiga leder efter et rum med et vindue til gaden hvor han kan udstille sine billeder.
Kom lige forbi Forlæns & Baglæns og så Olaf Zhigas udstilling med tegninger og akrylmalerier. Hele restaurenten var tømt til ære for kunstnerens værker. Udstillingsformen kaldes Pop-Up. Her er hvad en journalist fra Stiften skrev om udstillingen.

Pop-Up er en helt ny trend, som netop er kommet til Aarhus. Her forvandler en kunstner restauranten ‘Forlæns og Baglæns’ til et galleri for en dag.

Pop-Up er en ny trend, der betyder at butikker, restauranter og udstillinger er ’poppet op’ her og der i en kort periode – ofte et usædvanligt sted. I London er fænomenet vokset eksplosivt i de sidste to år, og her har det omfattet alt fra stjernekokkekunst til eksotisk undertøjsudsalg. Nu kommer Pop-Up fænoment også til Aarhus.

Tirsdag 21. februar vil restauranten ’Forlæns og Baglæns’ blive forvandlet til galleri for en dag, når Aarhus’ første Pop-Up udstilling ’Movember ist Tot’ præsenterer udvalgte værker af kunstneren Olaf Zhiga.

Olaf Zhiga er kunstnernavnet for den latinamerikanske video- og billedkunstner Leonardo Sagastuy, der er uddannet ved Madrid’s Universitet og Filmskolen i Bilbao. Hans arbejde skabes i grænsefladen mellem ord, video og maleri. I Spanien var han initiativtager til det populære koncept ’Kunst i Gadebilledet’ (Charco Madrid). I 2011 modtog han en pris i Berlin for kortfilmen Papapepe. Leonardo Sagastuy er nu bosat i Aarhus, hvor han blandt andet arbejder med video- og animationskunst for det århusianske band Marybell Katastrophy og musikeren Mads Bjørn.

Restaurant ’Forlæns og Baglæns’ i Jægergårdsgade har igennem nogle måneder haft en udstillingsvæg med hans tegninger, som har vakt stor interesse blandt kunderne. Det har bevirket at restauranten nu har besluttet sig for at ”poppe op” som galleri for en dag.

Pop-Up udstillingen kan opleves tirsdag  21. februar mellem klokken 14.30 og 21 på restaurant ’Forlæns og Baglæns’.

Se flere af hans værker på www.olafzhiga.com

Oplev – David Stjernholm hos Jakob M.

David Stjernholm

David Stjernholm

Udstillingen låner sin titel fra et fiktivt citat af den italienske fysiker, astronom og filosof Galileo Galilei, som ifølge folketroen skulle have mumlet dette, da han i 1633 foran Vatikanets kætterdomstol måtte afsværge det kopernikanske system, der påstod at jorden drejer omkring solen og samtidig roterer omkring sin egen akse. I oplysningstiden, følte kirken sig truet af videnskabens fremskridt og verdensbillede. I dag bibringer forskeres nye opdagelser, flere spørgsmål end svar. Der opstår herved nemt en ny mystik affødt af denne ufattelige viden.

Dette er nogle af de felter som David Stjernholm i sin aktuelle udstilling “And Yet It Moves” beskæftiger sig med. Værkerne tager generelt udgangspunkt i en forelæggende viden om naturen og beslægtede begreber, og transformere dette i nye retninger, medførende nye spørgsmål. Det er blandt andet muligt at opleve projektet “Orions”, hvor der med udgangspunkt i det velkendte stjernebillede Orion, undersøges nye måder at betragte stjernernes placering og formationer på himlen. Ikke som et fastlåst og todimensionelt billede, men som en rumlig konstellation, med utallige visuelle kombinationer. Ved først at opbygge en rumlig model af stjernebilledets syv hovedstjerner, er det gjort muligt at skabe nye stjernebilleder med præcis samme stjerner, og at betragte disse fra andre synsvinkler fra rummet, med samme gennemsnitlige afstand som fra jorden. Orions stjerner bliver herigennem et nyt center for vores perception af universet.

Blandt udstillings andre værker, indgår bl.a. en serie af blotlagte energifelter, en farvedissekeret regnbue, splejset månemeteorit, samt førsøg i med hvilke virkemidler det er muligt at skabe et værk, som har sin primære dannelse i øjet hos beskueren.

Åbning fredag d. 3. februar kl. 17-22 –
Jakob M. Hans Broges Gade 12, 8000 Århus C

Udstillingen løber fra fredag d. 03.02.12 – søndag d. 26.02.12